Positiv udvikling af festival
-Det ville være helt umuligt at lave en sådan festival uden samarbejdet med foreningslivet, siger lejrchef Brian Ankær fra De Hvide Svaner, og hentyder til samarbejdet mellem campingpladsen og Karrebæk Idrætsforening, hvor Heidi Mørkeberg er en af de drivende kræfter.
Med i arbejdet er også campingpladsens Aktivitetsforening, der lige som de øvrige deltagere lægger mange kræfter og timer i arbejdet med Rasmus Nøhrs festival Danmark Dejligst, der i 2019 afvikles den 19. juli.
I år havde den populære festival besøg af godt 10.000 mennesker, hvoraf mange kom langvejs fra.
-Det gav lidt problemer på Karrebækvej med at få de mange biler ind på parkeringspladsen, og vi ville da også gerne have sat hastigheden ned på vejen ud for vores arealer, siger Brian Ankær.
Danmark Dejligst med Rasmus Nøhr og andre kendte kunstnere på De Hvide Svaner er den største i Danmark, og Heidi Mørkeberg har hele tiden haft føling med, hvordan fastivalen udviklede sig, idet hun har været til flere forhandlinger omkring udarbejdelsen af konceptet.
-Derfor er vi også glade for, at Danmark Dejligst er blevet en så stor succes, at den har smittet af på nogle af de lande, vi normalt kan sammenligne os med, fortæller Brian Ankær.
-Det har betydet, at man på en konference om turisme i Amstardam besluttede, at byen Amsterdam lagde græsarealer ud, til en tilsvarende festival i byen. Og det er vi da en eliulle smule stolte over.
Danmark Dejligst på De Hvide Svaner indeholder udover en masse god musik også en lang række andre aktiviteter, så der er noget at se og høre på for hele familien.
Når programmet er klar for dagen, lægges det naturligvis på De Hvide Svaners hjemmeside.