Nyheder

Kongelige sopraner og nytårskur

På søndag den 20. januar kl. 15.00 byder Karrebæk Kirkes Menighedsråd på et musikalsk festfyrværkeri, når De 3 Kongelige Sopraner igen gæster kirken.

Publikum vil blive udsat for smægtende opera-arier, populære operettetoner, hitsene fra musicalens verden og perler fra såvel den danske som den nordiske sangskat, når de tre sopraner, Charlotte Meldgaard, Karen Dinitzen og Pernille Bruun og deres pianist Knud Rasmussen indtager kirkerummet.

OMFANGSRIGT REPERTOIRE
De 3 Kongelige Sopraner debuterede sammen i sommeren 2003 i Tivoli og siden har de udover at passe deres arbejde på Det kongelige Teater, opbygget en imponerende koncertvirksomhed med et omfangsrigt repertoire, spændende fra Wagners prangende ”Valkyrieridt” til klassikeren over dem alle “O mio babbino caro”, fra den evigt unge “Viljalied” til Carmens uimodståelige ”Habanera”, fra de udødelige amerikanske evergreens til vor egen Normann Andersens “Musens Sang”. Alt sammen tilsat den nødvendige dosis drama og med en sjældent set indlevelse og energi, for ikke at glemme det uundværlige glimt i øjet.

Efter koncerten byder menighedsrådet på et lille glas, hvor der bliver mulighed for en lille snak og ønske hinanden godt nytår.
En entre på 100,- kr. for arrangementet betales ved indgangen.

 

error: Nej!