Fremhævede nyhederNyhederTurisme

Græshoppen havde første parket

Græshoppen på Karrebæksmindebroen havde første parkat, da de fire ugers arbejde på broen startede mandag morgen, hvor broen blev totalt lukket for kørende trafik.
Mange medier havde også fundet vej til den kendte bro, og her kunne de få fornøjelsen af at interviewe borgmester Carsten Rasmussen om projektet.

BLÆST OG REGN
Vejret var med arbejderne på startdagen, men der er lovet dårligt vejr med masser af vind og regn de kommende dage, så de mange dygtige håndværkere kommer på noget af en opgave de næste 4 uger.
Mange beboere fra Lungshave og Enø, havde i løbet af søndagen sat deres biler på de afmærkede parkeringspladser på Sjællandssiden, så der er mulighed for at køre ud derfra.

LIVET GÅR VIDERE
På Lungshave, som øen mellem Sjælland og Enø egentlig hedder, havde beredskab, kommune, renovation og andre samfundsvigtige aktører opstillet køretøjer, så arbejdet og livet kan fortsætte næsten normalt, mens broen er spærret for kørende trafik.
Fodgængere kan stadig passere broen på den gangbro, der blev sat på ydersiden af broen for en lille snes år siden.

Næstved Kommunes informationer om brolukningen m.m. finder du her!

error: Nej!