ForeningerMad og drikkeNyheder

Banko-traditionen holdes i hævd

Det er dyrt at have med gamle huse at gøre. Der er hele tiden noget, der skal repareres, udskiftes eller ændres.
Spørg bare bestyrelsen i Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum.
Museet blev oprettet i 2004 i Karrebæksmindes ældste hus, Materialehuset fra 1809, og igennem årene har en masse frivillige ildsjæle lagt mange timer og arbejde i museet, for at få bygningerne til at stå så flot som de gør idag.
Det har kostet mange penge, som fonde og privatpersoner har været så venlige at bevilge, men også det årlige bankospil, som foreningen arvede fra Karrebæksminde Fiskeriforening, kaster lidt penge af sig.
FLOTTE PRÆMIER
Årets store bankospil, der normalt samler omkring 150 mennesker, løber af stablen lørdag den 25. februar kl. 17.30 på 3F, hvor prisen er 250 kroner for menu, bankospil, levende musik og dans.
-Gevinsterne doneres traditionen tro af lokale erhvervsdrivende og andre, der vil støtte det gode formål, nemlig at få en god aog hyggelig aften og samtidig yde et bidrag til bevaringen af Karrebæksmindes ældste hus, fortæller Henriette Schøn, næstformand i Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum.
-Overskuddet af bankospillet går som sædvanligt ubeskåret til vedligeholdelsen af museet, fortsætter næstformanden.
-Så i Karrebæksminde forener vi i det underholdende og hyggelige med det nyttige.

 

 

 

error: Nej!