Vi er ved at være klar!
Når omkring 2.000 mennesker skal underholdes, så er der en masse forberedelser, der bare skal være på plads.
Og det er de, når Martens Røgeri og Bo Grauman fredag den 16. august præsenterer Sømændene, Players og Keinstein fra kl. 17.00 på Grundlovspladsen ved Kanalkroen.
STADIG ENKELTE BILLETTER
-Billetsalgete r gået godt både fra Røgeriet og på Billetto, fortæller Bo Grauman, der også har haft travlt med at lave beredskabsplaner for hele området.
Alléen bliver spærret af og indgang til festivalpladsen bliver i smøgen ved Martens Røgeri.
Her bliver de købte billetter ombyttet med armbånd, så tilhørerne kan færdes frit ud- og ind af området.
Byens restauranter har mange reservationer fra gæster, der har sat aftenen af til festlig og fornøjelig musik, ligesom der også er grillbuffet og pølsevogn på pladsen til de sultne sjæle.
Der er plads til 2.000 gæster på festivalpladsen og Bo Graumann oplyser, at der stadig er få billetter tilbage, som han håber at sælge i de sidste dage op til arrangementet.
Det bliver gruppen Playser, der varmer op fra kl. 17 og ved 19-tiden kommer det nordjyske band Keinstein på scenen, inden Sømændene dukker op kl. 21.00.
Det hele kædes sammen af en DJ, så der skal nok være stemning og fest igennem hele aftenen.
Så trop op når Sømændene “vælter på scenen” i Karrebæksminde den 16. august, for en sømandskoncert kan noget helt særligt!