Nytårskoncert med irsk musik i Karrebæk Kirke
I gennem de sidste 15 år har bandet Tradish optrådt på hundredvis af scener på tværs af Europa.
Bandet har mødt og genset et publikum, der værdsætter den åbne og personlige tilgang til den traditionelle irske musik, som kendetegner bandet .
Som en del af den levende irske musiktradition, spiller Tradish sig ind i en spændende og livsbekræftende blanding af det gamle og det nye, fortid og nutid, med en stærk forankring og respekt for rødderne.
På søndag den 19. januar kommer de til Karrebæk Kirke kl. 15, hvor John Pilkington, vokal, guitar, bouzouki, Louise Ring Vangsgaard, violin, viola , vokal og Brian Woetmann, bodhrán, percussion mandolin vokal og step giver nytårskoncert.
Efter koncerten, der starter kl. 15.00, serveres et lille glas og der er gratis entré.