Unge prismodtagere giver koncert
Glæd jer til en eftermiddag i selskab med tre unge, talentfulde musikere. Og det er allerede på søndag den 16. februar kl. 15.00, at Nordlyd Trio gæster Karrebæk Kirke og giver en koncert, der vil bestå af trioens egne arrangementer og fortolkninger af danske salmer og højskolesange.
Trioen består af Emma Pilgaard på vokal, Asger Brink på klaver og Emil Madsen på kontrabas.
De tre har mødt hinanden på Syddansk Musikkonservatorium, hvor de har spillet sammen gennem flere år og har udviklet et nærmest symbiotisk sammenspil. De tre musikere har på trods af deres unge alder modtaget flere priser. Heriblandt kan nævnes: Årets Fynske Jazztalent 2022 – Emma Pilgaard. Næstveds Talentpris 2022 – Asger Brink. Vinder af Bucharest International Jazz Competition 2022 – Emil Madsen.
Der er gratis adgang til koncerten.