Fremhævede nyhederNyheder

Overvældende interesse for Karrebæk Sogn

Tilstrømningen til menighedsrådsvalget i Karrebæk Sogn var så stor, at hele valghandlingen måtte flyttes fra sognehuset Bethesda, hvor der på grund af afstandskravenen kun må være 30 personer, op i Karrebæk Kirke.

Her blev de fremmødte orienteret om valgets gang af formand for valgbestyrelsen sognepræst Jakob Vincens Grandjean, og formanden for menighedsrådet Carsten Storgaard fortalte lidt om, hvor svært det havde været at stå med et helt nyt menighedsråd for godt et år siden, da den daværende formand Erik Sørensen slap tøjlerne og gik i utide.

Nu var der kommet styr på tingene og spændende fremtidsplaner, bl.a. med en større renovering af den gamle graverbolig og spejderhytten, ligesom mange andre opægaver omkring kirkegård, kirke, Bethesda og aktiviteterne i sognet, blev bragt på banen.

Herefter fik hvert enkelt af de opstillede kandidater muilighed for at præsentere sig.

TRE NYE MEDLEMMER
Ved valgforsamlingen til Karrebæk Menighedsråd den 15. september blev der udleveret 51 sæt stemmesedler.
Herefter følger de opstillede til menighedsrådet efter antal opnåede stemmer – efter fintælling d. 16. september ved valgbestyrelsen.
Indkommet 51 stemmesedler. Hver stemmeseddel havde mulighed for op til 4 stemmer.

Finn John Carlsson, 29
Carsten Storgaard, 23
Erik Sørensen, 22 – nyvalgt
Jørn Jakobsen, 21
Jette Jespersen, 21 – nyvalgt
Jens Ilnov, 20
Kirsten Trolle Nyvang, 18 – nyvalgt
Ovenstående opnåede valg til Karrebæk Sogns Menighedsråd
Lene Ilnov, 14
Birger Sund Nielsen, 14
Maibritt Binne Vedel, 8
Karin Krogager, 6

Herefter følger de opstillede stedfortrædere til menighedsrådet i Karrebæk Sogn efter opnåede stemmer – efter fintælling ved valgbestyrelsen d. 16. september 2020.
Else Bruun, 18
Karin Krogager, 14
Lise Lotte Sonne, 13
Maibritt Binne Vedel, 12

Valget slutter på grund af valgtekniske regler officielt først den 13. oktober, oplyser formand for valgbestyrelsen, sognepræst Jakob Vincens Grandjean.

error: Nej!