Stine is back in town
Vaffel-lollies, vafler på pind, med bobler eller belgiske vafler eller nogle helt andre? Mulighederne er mange, når det gælder lækkerier til den søde tand, og det ved Stine Beyer Andersen og hendes mand Tim en masse om.
I 15 år var de indehavere af Campingkiosken, Enø Grill og Steakhouse eller hvad gæsterne ellers kaldte. Sidste år solgte de den, men nu er de tilbage.
NYDES I HELE OMRÅDET
Ægteparret har lejet sig ind hos Marine Event, hvor Anders Chruckov og Thomas Hvitfeldt lige havde huset til dem på Stejlepladsen, der er blevet det nye lille street-market i Karrebæksminde.
Her vil Stine og Tim indrette Enø Vaffelbageri, hvor der, som navnet siger, skal sælges et stor udvalg af vafler og tilbehør.
-Og det er sådan her på Stejlepladsen, at det der købes i den ene butik, godt kan nydes hos kollegaen ved siden af, hvis det er det, kunderne gerne vil, siger Thomas Hvitfeldt.
ÅBNER SENEST 1. MARTS
-Vi satser på at kunne åbne inden 1. marts, siger Stine Beyer Andersen, mens hendes mand Tim allerede er igang med at kigge på de ting, der skal laves i huset, der tidligere husede “Sommerhuset” og “Go’ Appetit”.
Der er både strøm, vand og kloak, men der skal lige flyttes lidt rundt på lidt elstik, ligesom der skal sættes lidt rustfrit op rundt omkring, så alle Fødevarestyrelsens lovkrav overholdes.