Fremhævede nyhederHandelNyheder

Fredsduen som symbol for Enø Guldsmedie

På Lungshave nær ved Stejlepladsen ligger Enø Guldsmedie og her residererAnna Moltke-Huitfeldt.
Hun blev for nogen tid siden inviteret af sin kollega Karina Noyons fra Vesterbro i København til at deltage i udstillingen “Brocher på Vesterbro” sammen med 60 andre guldsmede fra hele verden.
Udstillingen er en del af arrangementet “Smykkernes By 2023″, arrangeret af Københavns Guldsmedielaug, som Anne er medlem af.

INSPIRERET EFTER NETVÆRKSMØDE
-Jeg har lavet en broche med fredsduer sat på blåt lærred, “Det Blå Rum – Kommunikation”, fortæller Anna Moltke-Huitfeldt.
-Det blå rum henviser til det blå i halschakraets farve, som symboliserer kommunikation. Duen har sin internationalt anerkendte symbolværdi, og jeg ønsker dermed at fortælle om det, der kan opnås ved at kommunikere og stræbe efter etiske værdier og samtidig fortælle om sølvets Fairmined oprindelse.

Efter netværksmødet i foråret blev Anna inspireret til at lave en lille smykkeserie specielt til Enø Guldsmedie.
-Tilbage i 2014 lavede jeg en fredsdue som emblem til en ung studines studenterhue, og jeg tog udgangspunkt i min tegning fra dengang og har skabt duerne i to forskellige størrelser. Jeg valgte fredsduen fordi dens symbolværdi passer godt med de værdier, jeg ønsker at sprede med mine smykker. Den er et symbol, som jeg gerne vil knytte til Enø Guldsmedie og den formidler de værdier som ligger bag Fairmined og ønsket om at skabe fred og lige vilkår for alle, oplyser Anna Moltke-Huitfeldt, som har lavet duerne både i sølv og 18 karat FM ECO guld. Brochen er det første smykke med duerne, men ørestikker og vedhæng er på vej til disken i Enø Guldsmedie.

Læs mere om udstillingen “Smykkernes By 2023” der afvikles fra 28.-30. september.

error: Nej!