Salonhunden Shampoo
Når kunderne i fremtiden besøger salon Hair Vision i Alléen, skal de passe lidt på, når de træder ind i butikken.
Her hersker nemlig nu salonhunden Shampoo.
-Det er en specialavlet salonhund og en kombination af racerne Bichon Havanais og en Malteser – nej pjat, griner ejeren Anette Vilsgaard Møller.
Den lille hanhund skal nok komme til at føle sig godt hjemme i salonen, hvor den bruger megen tid på at sove i sin egen lille afdeling i butikslokalet.
De to racer som Shampoos forældre stammer fra, betegnes som utrolig livlige og meget selskabelige. De kan let tilpasse sig næsten enhver livsstil, blot ejeren er indstillet på den særdeles omfattende pelspleje, og mon det bliver noget problem med en frisør som madmor?