Karrebæksminde Privatskole
har ringet ind for sidste gang
Karrebæksminde Privatskole har ringet ind for sidste gang.
I sidst uge besluttede bestyrelsen for skolen at lukke den lille skole, der holdt til i lejede lokaler på Kirkebakken.
Bestyrelsen så ingen fremtid for skolen, der kun havde 50 elever og 10 ansatte, der alle er sendt hjem.
Et forsøg fra forældrenes side på at redde skolen i sidste øjeblik lykkedes ikke, selv om der hen over en nat i sidste uge blev indsamlet godt 94.000 kr..
Også en privat investor var på banen, for at købe bygningerne, som skolen lejer.
ALLE SENDT HJEM
Karrebæksminde Privatskole startede i august 2016 og har lige fra starten kæmpet med økonomien, et for lille antal elever og stor udskiftning på skolelederposten, og i fredags var det slut, kunne bestyrelsesformand Katrine Essendrop oplyse.
De 50 elever skal nu fordeles på andre skoler, og Næstved Kommune og andre private skoler står klar til at finde plads til dem.