Fremhævede nyhederNyhederTurisme

Har du én gang sejlet under, kører du ikke over!

Broen fik ny kørebane i 2011, men den holdt ikke længe.

Sætningen er hentet i sejlerkredse og henviser til Storstrømsbroen, men den kunne lige så godt handle om broen mellem Sjælland og Lungshave, Karrebæksmindebroen, der i daglig tale kaldes Græshoppebroen.

I 2011 blev broen renoveret, med fin ny kørebane og ekstra fortov. Men den 75 år gamle bro var ikke særlig samarbejdsvillig, så ganske kort tid efter, begyndte problemerne at hobe sig op. Kørebanen rev sig løs, der kom huller i den og uanset hvilke lappeløsninger kommunen lavede, så hjalp det ikke.

Derfor skal broen nu igen renoveres, og for at det kan lade sig gøre, bliver den lukket fra 7. september til 4. oktober til næste år.

HVORFOR BORGERMØDE I NÆSTVED
I den forbindelse indkalder Næstved Kommune til borgermøde, der afholdes onsdag den 20. november kl.19-21, i Herlufsholm Idrætscenter, hal 2, Herlufsholm Alle 233, Næstved

På mødet vil Teknisk Udvalg orientere om det nødvendige renoveringsarbejde på Græshoppebroen, hvordan det vil påvirke borgerne på Enø, og hvad kommunen gør i forhold til beredskab, renovation og andre ting, der bliver berørt af brolukningen.

Mange har undret sig over, at borgermødet afholdes i Næstved, men her er begrundelsen fra Center for Trafik og Ejendomme, at de vil være helt sikre på, at der er plads nok til alle.
Det ville der uden tvivl også være i den lokale kommunalt ejede Karrebækhal.

error: Nej!