Julegudstjenester aflyst
I løbet af onsdag aften skærpedes kravene til afholdelse af julegudstjenester yderligere.
I den forbindelse havde formanden for Karrebæk Menighedsråd Carsten Storgaard og sognepræst Jakob Grandjean flere drøftelser om situationen.
-Jakob og og jeg er i aftes og nat, blevet enige om, at vi også aflyser alle gudstjenester her i julen. Aflysningerne gælder frem til 3. januar 2021, fortæller Carsten Storgaard.
-Som situationen er, synes vi, det er det eneste rigtige at gøre, selvom det er kedeligt. Men vi må passe på hinanden, i denne Corona tid.
Det betyder bl.a. at de to gudstjenester idag kl. 13.00 og 16.00 i Karrebæk Kirke er aflyst.