Fremhævede nyhederNyhederTurisme

“Venus” får fast hjemsted i Karrebæksminde

Bådfører Johnny Theil (t.v.) i samtale med entreprenør Anders Cruckov (t.h.) og Thomas Hvitfeldt omkring det sidste arbejde på den udvidede og forstærkede bro til Venus.
Brofoged Tonny Rasmussen og Thomas Hvitfeldt taler om arbejdet med at udvide den gamle lodsbåds kajplads.

Med en længde på 14 meter, 4 meter bred og en topfart på 23,4 kn, svarende til lidt over 43 kilometer i timen, så var det ikke en frøken hvem som helst, der stak næsen ind på sin nye kajplads i Karrebæksminde.

SIKKERHED I TOP
Fiskerlejets nye lodsbåd “Danpilot Venus”, har arbejdet med Korsør som base, men nu er den kommet til Karrebæksminde, hvor Marine Event har udvidet og forstærket dens kajplads på alle mulige måder.

Bådfører Johnny Theil forklarede entreprenør Anders Cruckov og Thomas Hvitfeldt fra Marine Event lidt om, hvilke ting han gerne ville have lavet på kajen i lystbådehavnen og ved bådens tankanlæg under broen.
På den måde bliver sikkerheden helt i top for både besætning og lodser omkring “Danpilot Venus”.
Fra sin plads i Karrebæksminde er det hurtiggående skib ikke længe om at bringe lodser ud til de skibe, der har brug for en “lokal” navigatør på turen i de danske farvande.

 

error: Nej!