Nyheder

To mennesker på en strand….

John Mogensens dejlige sang fra 1972 om to menneske på en strand, har givet mange kunstnere inspiration til tegninger og malerier, måske også den udstillingsaktuelle Hans Ole Holscher, der har hængt sine værker op i Menighedshuset Bethesda på Kirkebakken i Karrebæk.
Han er optaget af de fortællinger, der opstår, når mennesker mødes.
-Modsat den tidløse stemning der opstår i kirken og i naturen, er mennesket svært at rive ud af sin kontekst, siger han.
-Tegn to mennesker på et stykke papir og du har en historie.
De næste måneder skal den selvstændige gartners billeder udstilles i menighedshuset, og der er fernisering på søndag den 6. februar kl. 11.30-14.00, hvor Hans Ole Holscher også vil fortælle lidt om sin  kunst.

 

error: Nej!