Nyheder

Du kan da altid spise en isvaffel!

Selv om der ikke er udsigt til tocifrede varmegrader de første par dage, så er der vel ingen, der kan sige nej-tak til et godt tilbud?
Og det tilbud kommer indehaveren af Vaffelbageriet Enø, Vivi Høchendorff Hagemann med i weekenden, hvor hun åbner sin forretning i Karrebæksminde, men hjemmelavet isvaffel med en kugle for en 10’er.

ET PAR HJÆLPENDE HÆNDER
Det var også det tilbud de tidligere indehavere Stine Beyer Andersen og hendes mand Tim lagde ud med, da de åbne forretningen for lidt over et år siden.
De har i løbet af vinteren solgt butikken på Stejlepladsen til Vivi, og den populære butik skal nok få noget at se til, når den slår dørene op.
Vivi har allerede ansat meget af det personale, der arbejdede i forretningen  sidste år, ligesom Stine Beyer Andersen også kommer og hjælper til på åbningsdagen.
-Og så har mine tre børn på henholdsvis 12, 16 og 18 år også lovet at ville hjælpe til, smiler Vivi Høchendorff Hagmann, mens flødeis-pusheren Lars Jensen fra Frisco har travlt med at fylde fryserne op til åbningsdagen på lørdag fra kl.12.00.
-Vi prøver også med en lille nyhed i form af “børneslik” siger Vivi, og hentyder til, at det af og til kan tage lidt tid, inden de voksne har bestemt sig til, hvilke af de utrolig mange isvarianter de skal have, og så kan børnene gøre deres indkøb imens.
-Det kender jeg fra mig selv, så det tror jeg er en god ide!

error: Nej!