Organiseret kaos
I morgen lørdag d. 3. juni afvikles Karrebæksminde Triatlon fra kl. 12-16 i Karrebæksminde og omegn, så skal du rundt i området, er der trafikale forhold, du lige skal være opmærksom på.
Adgang til Karrebæksminde og særligt til Enø vil være vanskelig i bil fra kl. 11 til kl. 17, ligesom Græshoppebroen er lukket for sejlads fra kl. 11.30 til kl. 16.30, oplyser arrangørerne fra Karrebæksminde Triatlon.