Fremhævede nyhederHandelNyhederTurisme

Ny pige i klassen

Irene Jønsson (t.h.) har lejet sig en stol i Salon Hair Fasion, hvor frisør Hanne Pind og salonhunden Elliot holder til.

Der er kommet en ny pige i klassen hos Hair Fashion i Alléen. Her har salonhunden Elliot og frisør Hanne Pind netop budt velkommen til frisør Irene Jønsson, der lige har bosat sig i Karrebæksminde.

Irene har selv haft salon i 14 år i Slagelse og har de sidste 4 år arbejdet i en salon i Hvalsø, men er ved årsskiftet startet som selvstændig frisør i Hair Vision.
-Jeg har lejet en stol, som det hedder i fagsproget, hos Hanne og glæder mig til samarbejdet, siger Irene Jønsson, der udover sit arbejde som frisør også får tid til at pleje sine fritidsinteresser.
Hun er nemlig bidt af en lille kunstner og laver akryl-malerier i alle størrelser.
-Derudover spiller jeg i et lille band, sammen med nogle herlige gutter, men det er mere for vores egen skyld, smiler den nyinstallerede frisør.

ROCK’N’ROLL FRISØR
Hanne Pind er glad for lidt selskab i salonen, og de to damer vil da også kunne hjælpe hinanden blandt andet i ferieperioder og ikke mindst, når Hanne Ping igen i år drager på festivalturne med frisør Jesper Dyrby og The Container Barber, hvor hun er med til at klippe og sætte hår på rockens verdensstjerne, et job som hun efterhånden har haft i mange år.

 

error: Nej!