ForeningerFremhævede nyhederNyheder

BROEN hjælper udsatte børn til et dejligt og aktivt fritidsliv

Hør om BROEN Næstveds arbejde til Tirsdagstræf den 11. marts kl. 14.30 i Sognegården, Karrebækvej 850.

Ved gallashowet ”Sport 2024”, som blev afholdt i Boxen i Herning i januar måned, blev BROEN Danmark og alle BROENs frivillige ildsjæle tildelt ”Idrættens Sociale Pris”.

BROEN har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt eller andre fritidsaktiviteter. Målet er at få børnene ud blandt andre børn, hvor de kan være en del af et positivt fællesskab og spejle sig i voksne rollemodeller og dermed få nogle succesoplevelser og en styrket tro på sig selv. Det foregår i lokale foreninger og klubber med sport, spejder, teater, musik, billedskole eller andre aktiviteter for børn og unge som omdrejningspunkt.
Alt det og meget mere, vil frivillig i BROEN Næstved, Bo Laugesen komme og fortælle om.

Bag ”Idrættens Sociale Pris” står Grundfos Fonden og DIF (Danmarks Idrætsforbund). Med prisen fulgte 75.000 kroner til indsatsen med at hjælpe børn til en aktiv fritid.
Karrebæk Sogns Menighedsråd har siden 2020 støttet BROEN med indsamling i kirkebøsserne og via Mobilepay.

Bestyrelsesmedlem i BROEN Næstved Bo Laugesen (t.h.) har tidligere mødtes med Karrebæk Sogns Menighedsråd. Her er han fotograferet foran det gamle menighedshus Bethesda med den daværende formand Carsten Storgaard. Mødet på tirsdag foregår i den nye Sognegård på Karrebækvej 850.
error: Nej!