ForeningerFremhævede nyhederNyhederTurisme

Rønne udstiller i Karrebæksminde

Næstvedkunstneren Flemming Rønne åbner sommersæsonen på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum med en udstilling fra på lørdag den den 13. juni kl. 11.00-16.00.

 

-Jeg vil gerne have, at I laver i laver et museum om mig og mine ting, drenge. Det skal ligge i Berlin, inde i centrum.
Sådan sagde den nu 80-årige kunstner Flemming Rønne til sine to nevøer Anders Rønne og Christopher Glimberg Rønne, da han selv flyttede fra sig dejlige lejlighed i Ramsherred og på plejehjem.

Museet i Berlin må vente, men brødrene besluttede at lave en udstilling med et bredt udsnit af Flemmings utallige værker, på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum.
Udstillinger er åben fra på lørdag den 13. juni til og med fredag den 19. juni fra 11 til 16.

TOG JOBS FOR AT KUNNE UDSTILLE
Flemming er uddannet bager og konditor, men har sideløbende de sidste næsten 60 år malet på livet løs. Han blev ramt af melallergi og måtte stoppe i bageriet, men tog forskellige job i ind- og udland bla. på Sønderstrømfjord Airbase, hvor han ved hjemkomsten til Danmark, sammensatte et brag af en udstilling og lejede Brøndsalen i Frederiksberg Have.
Det er også blevet til utallige andre udstillinger i Danmark, Frankrig, Italien, Irland, Tyskland og Israel og så på den censurerede Kunstnernes Efterårsudstilling i København, hvor bl.a. Per Kierkegby og Bjørn Nørgaard har deltaget.

GAVE TIL SHIMON PERES
Flemming Rønnes malerier hænger mange steder rundt omkring i verden, men et af de steder Flemming er mest stolt over, er Israels Parlament Knesset, hvor Shimon Peres i 1994 modtog et af Flemmings billeder, der skulle illustrere “Fred”. Det var samme år Peres og Arafat modtog Nobels Fredspris.

Teknisk mestrede Flemming Rønne det naturalistiske, men det var ikke virkeligheden, som den umiddelbart tog sig ud, der trak Flemming Rønne til penslerne. Det gjorde derimod friheden i det abstrakte, i det surrealistiske. Her fandt Flemming Rønne inspiration i bl.a. Picasso, Miró og Hundertwasser, og her fandt han med årene en stil og levevej.

EN VERDEN AF HISTORIER
Når man faldt i snak med Flemming Rønne, kunne man godt belave sig på at komme på noget af en rejse. Han fortalte gerne om sine mange oplevelser under fjerne himmelstrøg, hvem han havde mødt, hvordan han havde fået nye venskaber og hvordan han hjalp til, så godt han kunne, hvis der var brug for en hjælpende hånd. Men han glemte aldrig det vigtigske, nemlig kunsten. Ingen rejser eller ture uden en skitseblok eller noget karton, så han kunne lave små postkort eller tegninger, som kunne glæde både ham selv og dem, der faldt forbi.

EN DEL AF BYBILLEDET
Flemming glemte dog aldrig Næstved, hvor han idag bor på Symfonien. Han var et fast element i bybilledet, når han travede rundt i kondisko, tophue (når det var koldt) og sin sorte læderjakke, hvor han altid havde et par flotte postkort i inderlommen, hvis der skulle være en kunne på vejen.
Flemming trængte sig aldrig på, men sad gerne og lyttede til snakken på caféen eller bodegaen, men han var skarp i sine kommentarer og ville gerne fortælle sin mening om forskellige emner, uden at være anmasende og genere nogen. Han er vennernes ven. Han maler og tegner ikke længere men på sine klare dage, kan han stadige fortælle om torvet i Vence eller kortspillet om natten på Sønderstrømfjord Airbase, som om man sad der selv.

Flemmings lejlighed i Ramsherred var fyldt med hans kunst, og det er noget af denne kunst, der nu udstilles på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum, hvor der også bliver mulighed for at erhverve nogle af de farvestrålende malerier eller flotte tegninger og postkort.
På udstillingen vil de besøgende kunne møde møde enten Anders, Christopher eller Flemming svigerinde Anne Kann Rønne.

Der er iøvrigt skiftende udstillinger på Karrebæksminde Fiskeri og Bymuseum frem til fredag den 28. august.

 

error: Nej!