Nyt ansigt på kirkegården
Karrebæk Kirkes nye gravermedhjælper hedder Pernille Strange Knudsen, er 48 år og bor i Næstved med mand og to piger på 6 og 8 år.
Pernille har en årrække arbejdet som selvstændig formgiver indenfor glas med egen produktion og butik, men har også taget en uddannelse med fokus på smykker.
Hun fik pludselig lyst til at prøve noget helt andet og gerne ude i den friske luft, så hun søgte jobbet som gravermedhjælper på Karrebæk Kirkegård.
Pernille er nu i fuld gang med jobbet, hvor der er en masse nyt at sætte sig ind i.
Hendes baggrund som håndværker giver hende en udtalt sans for form, rum og detalje, der sagtens kan blive en god ballast omkring arbejdet på kirkegården.
Hun skal naturligvis også deltage ved kirkelige handlinger og kunne tage over for graver Per Krog Rasmussen.
Pernille afløser gravermedhjælper Kurt Hansen, der er gået på pension i efter 11 års ansættelse i sognet.