Fremhævede nyhederHandelNyhederTurisme

Lars vil gerne styre tingene fra kulissen

Lars Westermann står nu i spidsen for Markedsdage i Karrebæksminde, der bliver afrviklæet på Grønne Plæne hver lørdag sommeren igennem.

Når Lars Westermann vågner lørdag morgen sommeren igennem til og med den 28. august, så behøver han ikke tænke på, hvad han skal lave.
Så går turen nemlig til Karrebæksminde, hvor han står for de traditionsrige markedsdage på Grundlovspladsen, Grønne Plæne eller hvad den ellers har heddet i tidens løb.

Signe Røssing stod for Markedsdage i Karrebæksminde i 13 år. Billedet stammer fra 2011.

VAR MED FRA STARTEN
Og det er ikke noget, der er helt nyt for den driftige mand.
-Vi var med i alle de 13 år Signe Røssing havde markedsdagene, fortæller Lars Westermann, der dog startede med at tage på marked inden den tid.
-Det var min datter Anna, der boede på Østerbro, der i starten lokkede mig til København for sammen med hende, at tage på loppemarkeder.

NOK AT SE TIL
Lars Westermann er også et kendt ansigt i Næstved, hvor han driver kanoudlejning og sin lille café fra Slusehuset ved Susåen.
-Så det er ikke fordi jeg mangler arbejde, smiler Lars Westermann, der også snart skal igang med valgkampen til byrådet i Næstved.

Han vil gerne være manden, der står lidt i baggrunden og får tingene til at fungere.
-Og der er nok at se til, inden sådan en lørdag kan lø’be af stablen. Der skal tages imod bestillinger på stadepladser, læses seneste lovgivning omkring corona-restriktioner, måles op og meget andet.
Så det er næsten afslapning, når markedet endelig åbner om lørdagen kl. 10.00. Spå har han frem til klokken 15.00, hvor han kan gå rundt og hyggesnakke med stadeholderne og besvare spørgsmål fra de mange besøgende, der kommer, især når vejret er godt.

VEKSLENDE VEJRTYPER
-Naturligvis vil vi helst have godt vejr, men en lille regnbyge skræmmer hverken stadeholdere eller besøgende væk. Lidt plastik over de udstillede varer, hvis de ikke kan tåle vand, en paraply over hovedet, eller måske et par minutter i bilen, så plejer det at være overstået.
Lars Westermann og hans hustru Lotte vil gerne bidrage til en god stemning og gode oplevelser på det hyggelige marked, der efterhånden som restriktionerne omkring corona’en aftager, bliver større og større.
Så kig forbi en lørdag mellem 10 og 15 til og med den 28. august.

error: Nej!