Nyheder

Greven har travlt: Solcellepark og hyttebyggeri

-Det er et meget vigtigt projekt for Saltø Gods og kommunen, så jeg er spændt på at se, hvordan det går på Plan- og Erhvervsudvalgets møde på mandag, siger godsejer Carl-Christian von Scheel-Plessen og henviser til det ansøgte projekt omkring et solcelleanlæg på godt 80 hektar i forbindelse med vindmøllerne på Saltø, der blev opsat for 4 år siden.

PROJEKTET RETTET TIL EFTER NABOHØRING
Solcelleparken, der skal etableres af energiselskabet Better Energy, vil kunne levere strøm til omkring 19.000 husstande, svarende til 78 gigawatt-timer om året.
Der har allerede været en nabohøring omkring projektet, der nu er blevet rettet til, så det skaber mindst mulige gener for naboerne, og derfor forventer formand for Plan- og Erhvervsudvalget Tina Højlund Pedersen ifølge SN at lokalplanforslaget for projektet bliver godkendt og kan sendes i offentlig høring.

FREMTIDENS ENERGI
Saltø Godt opførte i 2017 tre store vindmøller med en årlig effekt på 33 gigawatt-timer og nu håber Carl-Christian von Scheel-Plessen, der er 11. generation på Saltø, at den nye solcellepark også kan være med til at udvikle fremtidens energi.

Læs mere om lokalplanforslaget her.

HYTTEBYGGERI PÅ DE HVIDE SVANER
Inden punktet om solcelleanæg ved Saltø kommer til debat i udvalget, er Carl-Christian von Scheel-Plessen involveret i endnu en lokaklplan.
Det er et forslag til Lokalplan 120 for Campingpladsen De Hvide Svaner, der fremlægges til godkendelse med henblik på at blive sendt i 6 ugers offentlig høring.
Lokalplanforslaget skal gøre det muligt, at campingpladsen kan udvikle sig tidssvarende blandt andet ved opførelse af campinghytter.

Campingpladsen De Hvide Svaner blev etableret i 1971 med lensgrevinde Anita von Scheel-Plessen som foregangskvinde. Pladsen er blevet en helt lille institution, hvor gæsterne vender tilbage år efter år, og idag udtrykker Carl-Christian von Scheel-Plessen det fint ved at sige: -Vi er en familie, der driver en campingplads for familier.

Læs mere om lokalplanforslaget her.

error: Nej!