Mad og drikkeNyhederTurisme

Teltene bestod deres prøve

Der er ingen grund til at tage til Spanien eller andre spansk-talende områder, for at komme til grisefest. Det er Enø Camping et godt eksempel på.
Her var 136 af pladsens beboere krøbet i ly under de to nyindkøbte telte, hvor de hyggede sig med helstegt pattegris og hvad dertil hører.

BANKO I SILENDE REGN
Forinden, mens regnen silede ned, havde campisterne afviklet bankospil, med sponserede præmier fra blandt andre en masse lokale erhvervsdrivende for over 17.000 kr.
-Bankospillet gav et overskud på 9.000 kroner, som ubeskåret går til Kræftens Bekæmpelse, fortæller en af arrangørerne Anne Lise Oechsler.

-Vi møder hvert år stor velvilje fra de lokale handlende og restauranter. I år var der flere nye handlende der støttede arrangementet, ligesom flere campinggæster kom med præmier fra forskellige firmaer, som de har kontakt til.

Der var 136 campister til grisefest på Enø Camping, hvor de to nyindkøbte telte rigtig kom til deres ret under det bankospil, der blev afviklet inden middagen. Her stod regnen nemlig ned. (Foto: Anne Lise Oechsler)

UNDERHOLDNING OG LOKAL KORSANG
Solen tittede dog frem sidst på dagen, lige som grisefesten skulle til at begynde.
Der var vindstille og dejlig lunt, da der blev serveret helstegt pattegris med alt muligt lækkert tilbehør.
Under middagen var der musikalsk underholdning og efter spisningen var der irsk folkemusik krydret med et kor af campister, som underholdt i pausen til stor morskab for de fremmødte.

error: Nej!