Fremhævede nyhederHandelMad og drikkeTurisme

Profil Vine

Steen Kruse og Kenneth Andersen (t.v.), har åbnet forretning i Karrebæk lige ved lyskurven, hvor de sælger vin og spiritus.

-Du skal lige smage den her rom, den er helt ny og vi har lige fået den hjem!
Man er næsten ikke kommet ud af bilen, før man får stukket en fint rom-glas med en lækker lille smagsprøve i hånden hos Profil Vine, der netop har slået butiksdøren op på Karrebækvej lige ved lyskurven og Karrebæk Kirke.

EGEN IMPORT
Det er makkerparret Steen Kruse og Kenneth Andersen, der lige før corona-krisen, åbnede en webhandel med vin og spiritus inde i Næstved og nu 18 måneder senere, har fået indrettet sig en lækker butik i lokalerne på Karrebækvej.
-Meget af vinen importerer vi selv, og kan derfor komme med nogle gode tilbud på små og store mængder, fortæller Steen Kruse.
-Kunderne kan få lov til at smage på vinen, inden de køber den og vi sælger fra en flaske og opefter.
Profil Vine er naturligvis leveringsdygtige i alle vintyper, og skulle en kunne have fået en rigtig god vin på en ferietur i f.eks. Italien, ja, så bestiller Steen og Kenneth vinen hjem fra Italien.
Og skulle det så vise sig, at den efter en prøvesmagning bliver interessant, så bestiller de nogle flere flasker næste gang, de skal have vin hjem fra Italien.

SMAGNINGER
Udover et righoldigt sortiment af vin, tilbyder Steen og Kenneth også på et stort udvalg af fine typer rom i alle prisklasser.
-Men vi må nok sige, at det er gin, der i øjeblikket er det helt store, indskyder Kenneth Andersen, der iøvrigt bor i Karrebæksminde.
-Og her er det neturligvis ikke kun gin vi sælger, men også et stort udvalg af de mange specielle tonic, der hører til de forskellige gentyper. Og det er lidt af en videnskab.
Firmaet tilbyder også smagninger af Profil Vines mange produkter.
-Det kan foregå, der hvor kunderne ønsker det, fortsætter Kenneth.
-Om det er hjemme hos dem selv, i firmaet eller måske her i vores lokaler betyder ikke noget. Og prisen  kan populært sagt starte ved 65 kr. per person og så ellers der op efter. Det er klart, at hvis vi skal proppe vin op til flere tusinde kroner flasken, så stiger deltagerprisen naturligvis i forhold til det.
-Og vi ved, hvad der er i flaskerne, griner Steen Kruse, -vi har været igennem dem alle sammen et par gange.

PORTVIN OG CHAMPAGNE
Forretningen er delt op i flere mindre hyggelige lokaler, og i et af dem, finder kunerne et stort udvalg af portvin og champagne samt bobler fra det meste af verden.
Men generelt også for disse former for alkohol, så svinger priserne meget, men der er noget for enhver pengepunk og enhver gane med gode smagsløg.
Udover salg af vin og spiritus i flaske- og kassevis, er makkerparret også leveringsdygtige i gave- kurve og pakker.
Der er gode parkeringsmuligheder foran og ved siden af forretningen på Karrebækvej 850, der i juni har åbent alle dage 14-18 og i juli fra 12-18.
Og rommen fra starten på besøge var absolut en god smagsoplevelse.

error: Nej!