Fremhævede nyhederNyhederTurisme

De Glade Lunger og en af de lokale

De Glade Lunger startede i 2015 og består i dag af 25 sangere af begge køn.
Tirsdag den 11. oktober kl. 14.30 giver de koncert til “Tirsdagstræf” i Karrebæk Kirke.
Ideen til det meget rammende navn opstod i koret efter blot et par ganges sang.
Koret er organiseret under Næstved Musikskole og ledes af Bent Kværndrup og Hanne Winther Knudsen. De Glade Lunger veksler mellem underholdende sange, evergreens og ‘hits’ og sange fra den danske sangskat.
Sangene, af og til med enkle andenstemmer, akkompagneres af guitar.
Flere fortæller, at de fysisk har det meget bedre når de har været til kor. De glade Lungers optræden veksler mellem fællessang og “lyttesang”og fortælling.
Vær opmærksom på, at dette Tirsdagstræf foregår i Karrebæk Kirke.

EN AF DE LOKALE
Der bliver også koncert i kirken den 30. oktober kl. 16.00, når Lærke Ravn Nissen og Asger Brink kommer på besøg.
Asger Brink er opvokset i Karrebæksminde og gået i Karrebæk Skole og videre på Næstved Gymnasium.
Han har spillet klaver i hele barndommen og ungdommen. Mens han gik i gymnasiet, var han pianist for koret Connection – og akkompagnerede Bjarke Falgren til en af Connections koncerter.
Han læser i Odense og uddanner sig som rytmisk musiker med hovedfag klaver.
Han og Lærke Ravn Nissen har et projekt sammen på samme uddannelse. De komponerer også sammen.
Ved koncerten vil de spille og synge kendte sange og nogle af deres egne kompositioner, og der vil også komme et par fællessange.

 

error: Nej!