Fremhævede nyhederMad og drikkeNyhederTurisme

Hent maden på Kanalkroen

-Jeg er gået igang med at male hele kroen. Så går tiden da med noget fornuftigt.
Meldingen kommer fra restauratør Kenneth Oppermann, Kanalkroen, der lige som alle sine andre kolleger, har måttet lukke butikken, mens corona-virussen spreder sig med lynets hast over det meste af verden.

Men lokalerne i den hyggelige kro, får Kennets nok hurtigt skik på. Han har ikke helt glemt sin uddannelse som maler – men kunderne vil i første omgang få glæde af hans kokke-uddannelsen, når Kanalkroen tilbyder mad ud af huset.

BESTIL I GOD TID
-Hver fredag, lørdag og søndag sælger vi mad ud af huset til frokost og til aften, men det skal bestilles i forvejen, fortæller Kenneth.
-Til frokost kan vi tilbyde en lækker platte med to slags sild, røget laks fra egen røgovn, nakkefilet og ost. Dertil naturligvis smør og brød. Om aftenen er der nakkefilet-burger med lækker dip og pommes frites eller en wienerschnitzel med tilbehør på menuen.
Bestillinger modtager Kenneth på mail kenneth@kanalkroen.com  og gerne i god tid.

-Vi håber naturligvis at vi igen snart kan åbne for gæster, men indtil videre følger vi ligesom alle andre naturligvis de anvisninger Sundhedsstyrelsen og regeringen kommer med.

error: Nej!