ForeningerFremhævede nyhederNyhederTurisme

Danmarks største havefest skal igen foregå på De hvide Svaner Camping

Danmark Dejligst Karrebæksminde præsenterer et forrygende musikprogram, når festivalen atter åbner porten for en dejlig dag den 6. juli på De Hvide Svaner Camping.
Foreninger, musikere, bands, private- og erhvervsdrivende, politi- og beredskab har sat et kæmpe stort kryds i kalenderen ud for lørdag den 6. juli 2024.
Det er nemlig datoen for Danmark Dejligst Karrebæksminde 2024, som igen i år afholdes på De Hvide Svaner Camping.
Så hvis du kan synge med på – Sidder på en raket nu – Jeg vil la` lyset brænde – Kvinde min – og mange flere?  ja – så kan du roligt læse videre.

-Det er her, der gerne skal være fyldt op med glade mennesker, siger Heidi Mørkeberg til Stefan Juhl Toftager Larsen fra Spar Nord Næstved, der igen i år er med som sponsor.

SPONSORER BETYDER ALT
For at festivalen kan afholdes har vi været 110% afhængige af sponsorater – både store som små, fortæller formand for bestyrelsen bag Danmark Dejligst Karrebæksminde Heidi Thybo Mørkeberg.
-Vi har godt kunne mærke at det har været svært at finde de mindre private sponsorer, så vi har lagt vores skæbne i hænderne hos de større virksomheder og Næstved Kommune.
Hovedsponsor er Mærk Næstved/ Næstved Kommune.
-Men derudover er vi så heldige at Spar Nord, Sydbank, Nordea, Plan Revision, Beierholm, Insta og De Hvide Svaner Camping har bidraget til vores koncept, fortæller en glad Heidi Mørkeberg.

MANGE FRIVILLIGE
-For at give vore gæster en god oplevelse denne dag, er vi afhængige af mange frivillige, både os i bestyrelsen med også frivillige fra lokale foreninger.
-Disse foreninger bliver aflønnet via vores salg, til deres foreningskasse.
-Det er alt fra at sælge is, ølboderne, P-vagter, kaffebod, til oprydning, før – under og efter festivalen, påpeger Heidi Mørkeberg.

8.000 GÆSTER I DET GRØNNE
Arrangementet plejer at trække omkring 6-8.000 gæster i det grønne, hvor de nyder den dejlige danske sommer på godt og ondt, og kan lytte til dejlig musik og underholdning – helt gratis!
-Danmark Dejligst Karrebæksminde er for alle aldre – både store som små, og da der er fri entre, er der lagt op til en festlig og hyggelig dag, hvor alle kan være med, fortsætter Heidi Mørkeberg og oplyser, at det dog koster 20 kr. at parkere. Men bussen kører lige til døren.

KRÆMMERE, BANKOSPIL OG FESTFYRVÆRKERI
Af aktiviteter kan nævnes skumudlægning, lokale foreninger, kræmmere, erhvervs stande, madboder, is – kaffe – popcorn, ølboder, bankospil, samt musik fra både lokale samt nationale kunstnere og bands, der giver den gas frem til klokken 22.00 hvor festivalen slutter med et stort festfyrværkeri ud over Karrebæk Fjord.
-Vi har planlagt et forrygende program, hvor der er plads til glade smil, synge med, og hygge for børnefamilier, venner, naboer, og andet godtfolk, slutter Heidi Mørkeberg.
Musikprogrammet er med Halberg & Friends, Nicolaj & Piloterne, En lille pose støj (tribute til Kim Larsen), 80`er forever, ZIDIDADA, og endelig DJ Brian Taber ved sceneskift.
Du kan se hele programmet her.

error: Nej!