Fremhævede nyhederHandelNyhederTurisme

Hvad mon “Kakaokongen” ville tænke

Dørstoppere og bogstøtter af enhver art er blot nogle af de ting Anja Castello kan tilbyde i Qookshop i den gamle kakaofabrik ved broen.

“Kakaokongen” Erland Pedesen havde nok ikke drømt om, at hans arbejdsplads igennem 35 år frem til 1989, idag skulle huse en butik, der solgte brugskunst, gaveartikler og køkkenudstyr.
Men det er tilfældet. Efter godt 20 år med modetøj i Mells Familiemarked, har butikken i den gamle bygning, der stammer fra 1854, skiftet navn, udseende og indhold.
Idag hedder den Qookshop og Anja Castello, der får titlen af bestyrer fra 1. maj, skal stå for den daglige drift af butikken, der allerede er åben.

Service af majs og bambus, og blomster, der er lette at holde.

Den 38 årige Anja Castello er uddannet salgsassistent, men har de sidste mange år arbejdet i et boligselskab. Nu skal hun igen til at stå ansigt til ansigt med de forhåbentlig mange kunder, der vil lægge vejen forbi den spændende butik i det gamle kornmagasin.

LIDT FOR ENHVER SMAG OG PENGEPUNG

Qookshop, der også findes som netbutik, handler med et bredt udsnit af brugskunst, køkkenartikler, gaveartikler og ting til børn.

En lille flodhest og en abe i naturlig størrelse kan gøre det ud for legeredskaber, og service fremstillet af majs og bambus, knager i mange sjove afskygninger og herlige træting, er det, der i første omgang falder i øjnene.

En Porsche 911 kan Anja ikke tilbyde, men knive af designeren F. A. Porsche skal nok blive et stort hit.

Bogstøtter og dørstoppere formet som dyr, har også fået en fin plads i butikken, hvor kunstige blomster til sommerhusene sikkert også vil komme til at gå som varmt brød.

SPÆNDENDE DESIGN-KNIVE

Men også en hel afdeling med kvalitets-kokkeknive, designet af F. A. Porsche, manden bag den legendariske Porsche 911, vil ganske givet også få mange nysgerrige blikke.
Så der er noget for enhver smag og pengepung, kan man vist godt tillade sig at sige.

-Åbningstiden i forretningen lige i øjeblikket er daglig mellem 10 og 17, men vi tilpasser den naturligvis efter behov, og så glæder bi os til at tage imod de lokale beboere og  mange turister, fortæller Anja Castello, der helt sikkert kan se frem til nogle travle måneder i den dejlige butik.

error: Nej!