Fibernet på Vesterhave klar til maj

Der bliver gravet på livet løs langs de mange små grusveje på Vesterhave i øjeblikket.
Årsagen er, at Fibia er ved at lægge fibernet ned, så de godt 1.000 sommerhuse kan få hurtigt internet og et bredt udvalg i TV-kanaler.

Formanden for Grundejerforeningen Højboparken Jens Petersen startede for godt 2 år siden sammen med sin bestyrelse, et projekt, der skulle give foreningens medlemmer hurtigt internet. Nu kommer det, så smilet er sikkert det samme.

Projektet har været igang siden oktober 2017, hvor Grundejerforeningen Højboparken var ude for at samle kunder nok til at arbejdet kunne sættes igang.
-Dengang gik det lidt langsomt, fortæller vejformand Niels Henning Rasmussen.

OVER 1.000 BEBOELSER KAN KOMME MED
-Vi havde kun sendt invitation ud til vores egne medlemmer, men i dag er det hele Vesterhave med godt 1.000 sommerhuse, plus helårsbeboelsen Lodshaven, der har fået mulighed for at slutte sig til, og det virkede.
Godt 250 har sagt ja tak til at være med, og det forventes, at flere melder sig, ikke mindst fordi Fibia, der står for entreprisen, giver et godt tilbud frem til den 31. marts.

TILSLUTNING I MIDTEN AF MAJ
Gravearbejdet går efter planen og det forventes, at de første kunder skulle kunne komme på nettet i midten af maj.
Læs mere om projektet  her.

error: Nej!