Fremhævede nyhederNyhederTurisme

Den allersidste dans

Kaya Brüel og Ole Kibsgaard. (Foto: Christian Krog.)

Efter 5 år med “Morgensang med Kaya og Ole” på DRTV, sluttede makkerparret den 31. maj 2021 med at synge og spille “Den allersidste Dans” på smukkeste vis.

-Om Kaya Brüel og Ole Kibsgaard, der i år kan fejre 20 års musikalsk jubilæum sammen, også har den smukke sang fra filmen “Mød mig på Cassiopeia” fra 1951 med musik og tekst af Kai Normann Andersen og Børge Müller med på programmet, når de torsdag den 15. december kl. 19.00 giver julekoncert i Karrebæk Kirke, kan vi ikke røbe, siger Finn John Carlsson fra Karrebæk Menighedsråd.

MUSIK SKABER BÅND
Men han lover at de to dygtige og populære kunstnere giver deres bud på, hvilke sange man absolut må synge, når julen er over os.
Med Kibsgaard’s enestående musikalitet og formåen på diverse instrumenter og Brüel’s bløde og smukke stemme, bringer duoen julemusikken og den gode stemning rundt i landet i den kommende tid.

Ole Kibsgaard på Karrebæksminde Fjord

-Det fællesskab vi oplever når vi kommer rundt i landet er unikt. Vi har brug for at samles og synge sammen og der er ikke noget som musik der skaber bånd, fortælle Ole Kibsgaard.
Julekoncerten i Karrebæk Kirke finder sted torsdag den 15. december kl. 19.00 og der kan købes billetter til koncerten i Bethesda, Kirkebakken 7, fra mandag den 5. og den 6. og den 7. december, alle dage mellem kl. 16.00-18.00.

Billetprisen er 100,- kr. og de sælges efter princippet “Først til Mølle”.
Skulle der, mod forventning, blive overskydende billetter, sælges de ved indgangen den 15. december.

TOTALT UDSOLGT I MARTS
Ole Kibsgaard besøgte iøvrigt Karrebæksminde tilbage i marts måned, hvor han talte, sang og spillede sig igennem sit skow, “I musikkens tjeneste”, som Svovlstikkerne havde fået stablet på benene. Og det var en totalt udsolgt sal på Karrebæksminde Fjord, der modtog den spændende musiker, komponist, arrangør m.m.

 

error: Nej!