Fremhævede nyhederHandelMad og drikkeNyhederTurisme

En god tradition på Ditlevsens Fiskehus

En god gammel Karrebæksminde-tradition løber af stablen, når Kafé-Ensemblet tirsdag den 2. juli igen spiller op på terrassen i Ditlevsens Fiskehus.

Den lette wienermusik med bl.a. dejlige valsepotpourrier er Kafé-Ensemblets varemærke, men der er også mange andre musikalske underholdnings-lækkerier på menuen så som evergreens og fællessang.

De kulinariske lækkerier står Fiskehuset naturligvis for, og der bliver også mulighed for at slukke tørsten.

SÅ GYNGER VI I TAKT TIL FÆLLESSANGEN
Ind imellem får spisegæsterne lejlighed til at lægge kniv og gaffel og vugge og synge med på “Karrebæksminde-valsen” og andre dejlige sange fra et omdelt sanghæfte.

Musikken spiller fra kl. 12.30 og et par timer frem, men spisegæsterne gør nok klogt i at indfinde sig tidligere på terrassen for at sikre sig favoritpladsen.

Så hvis vejrguderne ellers kan styre sig, vil KAFÉ-ensemblets fire medlemmer – Egon Vendelbo på violin, Kurt Lund på harmonika, Gunnar Petersen på bas og violin og Frede Ibsen, sang og guitar, sørge for en hyggelig eftermiddag på kanalkanten.

 

error: Nej!