Fremhævede nyhederNyhederTurisme

Lille sensation på Enø

Råen og hendes lam, foreviget i rabatten på Reedtzholmvej, før de begge forsvandt gennem hækken til en sommerhushave. (Foto: Henning Kørvel.)
HENNING KØRVEL, journalist, skribent, foredragsholder og jæger. (Finn John Carlsson)

Journalist og forfatter Henning Kørvel fik sig noget af en oplevelse i går søndag den 2. maj, da han kiggede lidt rundt på Enø med sit kamera. Han har lavet denne fine historie og dejlige billeder.

Klokken var kun godt 6.00 her søndag den 2. maj, da jeg efter endt ”pyrsch” (med kamera) satte mig i bilen for at køre en tur i lav fart i sommerhusområdet på Enø for at se efter råvildt.
På Reedtzholmvej spottede jeg snart en rå med et lille nyfødt lam. Jeg satte bilen på tværs af vejen og skød et par fotos af råen med sit lam, der er det tidligst nyfødte lam, som jeg nogen sinde har set.
Indtil i dag – 2. maj 2021 – var 6. maj den tidligste dato, som jeg hidtil havde spottet et nyfødt lam.

EN MÅNED TIDLIGERE END NORMALT
Råer sætter lam tidligere i det østlige end vestlige Danmark. Mens der blev forsket i råvildt på Kalø, da Vildtbiologisk Station residerede der, er de første nyfødte lam spottet her 5. maj og de seneste er set 8. juli.
Gennemsnitsdatoen for danske lammefødsler er 2. juni, men datoen svinger fra år til år.
På Borris Skydeterræn i Vestjylland er de tidligste nyfødte lam set 24. maj og de seneste 11. juli, men den overvejende del af lammene fødes her i anden og tredje uge af juni.
Forskellen er udtryk for, at fødselstidspunktet på vores breddegrader er afpasset efter, at lammene fødes på det mest gunstige tidspunkt med ikke for koldt vejr.
Foråret kommer nemlig senere til Vestjylland end landets østlige dele. Forskellen ses blandt andet på græssets vækst i de to landsdele, idet græs er tidligere fremme i Østdanmark end i Vestjylland.
Men om denne forskel kan overføres til tidspunktet for brunstens start og influerer på råernes forlængede drægtighed, vides ikke med sikkerhed.

TÆT KONTAKT
Råer føder et-tre lam, og ved fødslen vejer lam 1-1½ kg, og der fødes lige mange lam af begge køn. Førstegangsfødende råer føder gerne et lam, og efterfølgende normalt to lam.
Trillingefødsler er ikke sjældne, men de er dog næppe så hyppige herhjemme som i Sverige, hvor 33% ud af 362 selvdøde råer ville have født trillinger. Sjældent er det derimod, at råer føder fire-fem lam.
Råer føder i liggende stilling, og umiddelbart efterfødslen æder råen fosterhinden og efterbyrden. Det vides ikke hvorfor, men det er tænkeligt, at det sker for at undgå, at rovdyr lokkes til, men det er også tænkeligt, at fosterhinden og efterbyrden indeholder hormoner, som er vigtig for diegivningen.
Straks fra fødslen er der tæt kontakt mellem råen og lammene. Hun slikker dem rene, og lammene dier for første gang. Råens pleje er intens, og den er vigtig for opbygningen af båndet mellem hende og lammet eller lammene.

Tidligere på ugen mødte Henning Kørvel denne noget “ømme” buk på Enø Kystvej ved Stølsgårdsvej-Strandgårdsvej. Smukt dekoreret med en plastikpose på opsatsen og igang med at fælde vinterdragten til sommerdragt. (Foto: Henning Kørvel.)
error: Nej!